Ny direktør med udfordringer

02:01

1 af 2

Første dag som direktør for Aarhus Lufthavn

I dag er den nye lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn tiltrådt. Direktøren hedder Peter Høgsberg, er født og opvokset i Aarhus, og er 41 år.

Han kommer til Aarhus Lufthavn fra en stilling som direktør for Odense Lufthavn, og nu håber han, at han kan være med til at vende udviklingen i Aarhus Lufthavn, der er gået tilbage de seneste ti år.

Ifølge trafikeksperter er Aarhus Lufthavn blandt andet udfordret på grund af sin geografiske placering, men den opfattelse vil Peter Høgsberg have ændret.

- Helt fejlagtigt har folk den opfattelse, at der er langt til Aarhus Lufthavn. Faktuelt set er vi dobbelt så tæt på, som vi er eksempelvis til Billund eller Aalborg. Vi er 35 minutter væk fra centrum i Aarhus, og det skal vi have synliggjort, siger Peter Høgsberg, lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn, til TV2 | ØSTJYLLAND.   

Se indslag fra Peter Høgsbergs første dag som lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig