Ny direktør i Randers HK

Håndboldklubben Randers HK har fået ny direktør. Den nye førstemand tiltræder straks.

Håndboldklubben Randers HK har fået ny direktør.

Klubben har ansat 38-årige Henrik Mortensen, der straks tiltræder sin nye stilling.

Henrik Mortensen har blandt andet været ansat hos Synoptik, Profil Optik og De Bergske Blade. De seneste to år har han beskæftiget sig som selvstænding konsulent.

Henrik Mortensens forgænger i Randers HK, Jørgen O. Knudsen, fortsætter i klubben i en måneds tid endnu. Her skal han fortrinsvis klæde Henrik Mortensen på til direktør-jobbet.