Ny demonstration mod Gaza-angreb
Palæstinensere i Århus gennemfører fredag endnu en demonstration mod Israels angreb i Gaza.
Palæstinensere i Århus gennemfører i dag, fredag, endnu en demonstration mod de israelske angreb i Gaza-striben.
Fredsdemonstration begynder ved Hovedbiblioteket klokken 15.30, hvorfra deltagerne går videre til den egentlige demonstration ved Rådhuset en halv time senere.
- I disse dage bliver Gazabefolkningen udsat for brutalt militærangreb fra den israelske hær. Siden Israel indledte sine angreb, har over 700 palæstinensere, de fleste civile børn, kvinder og mænd, mistet livet og 2500 er blevet såret, siger formand for Multikulturel Forening i Århus
Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse om demonstrationen
Også i sidste uge gennemførte herboende palæstinensere en såkaldt fredsdemonstration i Århus.