Ny chefredaktør på Stiften
Per Westergård Jensen fra Ingeniøren bliver ny chefredaktør for Århus Stiftstidende.
29. sep 2005, kl. 09:23
Mere end 30 dage gammel
Den 53-årige Per Westergård Jensen er ansat som ny administrerede direktør og ansvarshavende chefredaktør på Århus Stiftstidende.
Han kommer fra en stilling som chefredaktør på fagbladet Ingeniøren, og han afløser den hidtil konstituerede chefredaktør Peter Vestergaard, efter at Erik Frodelund tidligere i år forlod chefposten.
Per Westergård Jensen har bl.a. arbejdet som redaktionschef på Børsens Nyhedsmagasin og Politiken.
Århus Stiftstidende flyttede i sommer sin hovedredaktion tilbage fra Skejby til Århus midtby - til Banegårds- pladsen. /ritzau/