Ny chef i kommunen

Henrik Nowak ny chef for Teknik og Ejendomme

Fra 1. april 2013 får Favrskov Kommune ny chef for Teknik og Ejendomme. Det er den 53-årige Henrik Nowak, som kommer fra en chefkonsulentstilling hos Rambøll Management Consulting.

Henrik Nowak skal være chef for et nyt område i kommunen, som skal dække to selvstædige områder: Trafik og Veje, samt Ejendomscenteret.

Henrik Nowak har i ni år været teknisk direktør i Karlebo og Rønne Kommune og i syv år fuldmægtig i Miljø- og Energiministeriet.

- Jeg glæder mig til at starte på noget friskt. Jeg har været konsulent i mange år og glæder mig til at vende tilbage til den kommunale verden, siger Henrik Nowak til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Der var i alt 37 ansøgere til stillingen.