Ny borgmester vil fokusere på bæredygtighed og turisme

Når Ole Bollesen fra den 1. januar indtræder som borgmester i Syddjurs, vil han kæmpe for, at kommunen bliver mere bæredygtig og tiltrækker turister

03:27

Den nye borgmester i Syddjurs mener, at der fremover skal fokuseres mere på turisme og bæredygtighed i kommunen.

Lidt over 14 dage skulle det tage, før den nye borgmester i Syddjurs blev udpeget.

Ole Bollesen (S) kan for de næste fire år kan pryde sig med borgmesterkæden, og han har tænkt allerede tænkt over nogle af de ændringer, han vil lave fra borgmesterstolen.

- Jeg har tænkt, at vi skal arbejde lidt mere alternativt omkring vores byrådsarbejde. Jeg kunne godt tænke mig at inddrage borgerne i Syddjurs noget mere, og vores fornyede byråd skal bruges på en anden måde, siger Ole Bollesen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Så skulle det være ganske vist: Syddjurs har fået en borgmester

Han ser frem til det nye samarbejde, og er lettet over, at han endelig kan kalde sig borgmester. Og han har da også en holdning til, hvordan politikken skal praktiseres.

- Det, borgerne gerne vil have, er, at vi bliver enige om tingene, og derfor har jeg også tænkt mig, at vi skal arbejde bredt, siger Ole Bollesen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en dagsorden, som hedder noget omkring bæredygtighed.

Ole Bollesen (S), kommende borgmester, Syddjurs

Men selvom det er en bred konstituering, den nye Syddjurs-borgmester har bag sig, er han ikke i tvivl om, at der nok skal komme et socialdemokratisk præg på politikken de næste fire år. 

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har en dagsorden, som hedder noget omkring bæredygtighed. Jeg kunne eksempelvis godt tænke mig, at vi fik et lille bæredygtighedssekretariat, så Syddjurs bliver en mere bæredygtig kommune, fortæller Ole Bollesen.

Vil arbejde for mere turisme

Ud over et større fokus på bæredygtighed i kommunen, så skal Syddjurs også satse langt mere på turisme, hvis man spørger den kommende borgmester.

Det er et mantra for mig. Jeg tror på, at hvis man laver nogle gode kulturevents, så tiltrækker man også turisme. Og i Syddjurs har vi et enormt potentiale for turisme. Det er det største erhvervspotentiale, vi har, siger den kommende Syddjurs-borgmester.

00:43

Her kan du se et interview med Ole Bollesen (S) fra kommunalvalget den 21. november 2017.

Luk video

Og netop kulturen skal sikre turismen fremover, mener Ole Bollesen.

- Hvis vi nu arbejder seriøst med at kombinere kultur i bred forstand, så tror jeg på, at det vil tiltrække turisterne. Og det mener jeg også, Kulturby Aarhus faktisk har været et eksempel på, siger han.

Læs også Så er det kommende byråd i Syddjurs på plads

Men inden Ole Bollesen får skrevet kultur, bæredygtighed og turisme i kalenderen, så er der et par andre krydser. Og arbejdet starter allerede 1. januar næste år.

- Jeg skal holde nytårsparade for nogle brandfolk. Og så skal jeg også holde nytårskur for de ansatte. Det er sådan det allerførste, man gør, fortæller Ole Bollesen.

VIDEO: Øverst i artiklen kan du se hele indslaget med den nye borgmester i Syddjurs, Ole Bollesen.