Ny blodtest kan spare kræft-patienter for kemo

Kræftpatienter kan måske spare unødvendig kemo med ny test

02:14

Hårtab. Svækkede knogler. Kvalme. Føleforstyrrelser. Træthed. Social isolation. Og så videre. Listen med bivirkninger i forbindelse med kemobehandling er lang. Men visse kræftpatienter kan måske i fremtiden slippe for at skulle igennem den udmagrende behandlingsform.

- En stor andel af de patienter, som i dag får kemoterapi, har meget lidt ud af det. Eller slet ikke noget ud af det, konstaterer Claus Lindbjerg Andersen, professor ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Netop nu er forskere på Aarhus Universitetshospital i gang med at udvikle en blodtest. En test, der ved at opspore DNA-spor i blodet fra kræftceller, kan bruges til med endnu større sikkerhed at fastslå, om kræftpatienter har brug for kemobehandling eller ej. 

Læs også Magnus om kemo-helvede: Mit liv blev sat på stand-by

Projektet er afgrænset til patienter med tyktarmskræft. En kræftform, der i første omgang behandles ved operation, men hvor en del patienter efterfølgende får kemobehandling, hvis lægerne vurderer, at sygdommen har spredt sig, eller der er risiko for spredning.

Ifølge Claus Lindbjerg Andersen kigger man typisk på den bortopererede kræftknude. Ser den aggressiv ud, får patienten kemoterapi. Gør den ikke, får patienten ikke kemo. Men metoden er ikke skudsikker, mener han.

Læs også 275 motorcyklister i skjorte til kamp mod prostatakræft

- Det er sådan, at en stor andel af dem, hvor kræftknuden ser aggressiv ud, de er faktisk blevet kureret, fordi sygdommen ikke havde spredt sig på det tidspunkt, hvor vi lavede operationen. Så de bliver overbehandlet. Og selv om kræftknuden nogle gange ser fredelig ud, og man derfor ikke får kemo, så er der en lille gruppe der, som faktisk får tilbagefald. Og de bliver derfor underbehandlet.

Kemoen tager dig

En af dem, der ved, hvad kemoterapi kan gøre ved kroppen, er Mette Panum Jakobsen fra Aarhus. I 2015 fik hun konstateret tyktarmskræft. Efter operationen kunne lægerne se, kræften havde spredt sig. Flere operationer og kemobehandlinger var nødvendigt. 

Læs også Ny test kan hjælpe patienter med lymfekræft

- Jeg var skræmt. Rigtig skræmt, fortæller hun.

Mette Panum Jakobsens forløb med kemobehandlinger kunne, ifølge hende selv, sandsynligvis ikke have været anderledes. Med andre ord har kemobehandlingerne gjort, at hun i dag er sygdomsfri og i live. Men hendes historie er et vidnesbyrd om, hvad nogle kræftpatienter gennemlever, når de får kemo.

- Ulykkeligvis var jeg en af dem, der fik det rigtig dårligt. Så for mig var det en lang, sej kamp.

Fra den første kemobehandling ændrede tilværelsen sig. Mette Panum Jakobsen fik det svært med at være sammen med andre mennesker. Livet kom i stedet til at handle om at udholde den massive kvalme og trætheden. Tænderne, der blev dårlige. Knoglerne, der blev svækket. Føleforstyrrelserne i fødderne. Bivirkninger, der, selvom hun fik sin sidste behandling i sommeren 2016, stadig hænger ved i dag. 

Læs også Kureret for kræft: Nu giver Maiken sine erfaringer videre

Derfor mener hun, det er en god ting, hvis visse patienter engang i fremtiden kan spares for at skulle igennem kemobehandlinger.

- Du har ikke styr på noget. Det er kemoen, der tager dig, siger Mette Panum Jakobsen.

Brug for en sikker test
Ifølge forskerne på Aarhus Universitetshospital er der brug for en test, der direkte kan gå ind og undersøge, om der er kræftceller i kroppen. Med den blodbaserede test håber man at kunne udvikle en model for, hvilke patienter, der skal have kemobehandling efter operation.

- Er der kræft-DNA i blodet, så har man restsygdom. Og så skal man have kemobenhandling. Har man ikke kræft-DNA, jamen, så kan man undgå kemoen. Vi kan spare en stor mængde patienter for en behandling, de alligevel ikke får noget ud af, siger professor Claus Lindbjerg Andersen. 

Læs også Ungerum indviet: Skal give kræftramte en mere normal ungdom

I 2018 tager forskerne det næste skridt i projektet, når der skal udføres forsøg med patienter. Om blodtesten en dag bliver udmøntet i praksis på de danske sygehuse er uklart. Men Claus Lindbjerg Andersen mener selv, der er gode perspektiver i hans projekt

- Vi har fokuseret på tarmkræft, men det er faktisk sådan, at alle kræfttyper stort set frigiver DNA til blodet. Så denne metode ville nok kunne anvendes til alle kræftformer og dermed komme alle kræftpatienter til gode. 

Vækker begejstring hos professor

Det er ikke kun Claus Lindbjerg Andersen selv, der mener, at projektet har stort potentiale. Også professor Nils Brünner fra Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet er svært begejstret. 

- Resultaterne er meget lovende. Det er faktisk noget af det mest lovende, jeg har set, inden for biomarkører og kræft, siger han. 

Du kan høre det fulde interview med Claus Lindbjerg Andersen herunder. 

02:40 Luk video

Han mener, at projektet i den grad vil gavne patienterne, hvis den blodbaserede test bliver en realitet. 

- En vigtig ting ved den her opfindelse er, at man kan følge patienterne, efter de har fået behandling og formentlig opspore tilbagefald af sygdommen langt tidligere, end vi kan i dag med vores fine scanningsapparater. Og det kan formentlig komme til at betyde, at vi kan starte behandlingen tidligere og på den måde kurere nogle flere patienter, når de får tilbagefald, siger han. 

Se mere i indslaget øverst i artiklen. 

01:45

Mød Mette Panum Jakobsen i indslaget her. 

Luk video