Ny attraktiv by langs Kalø Bugt
Op til 10.000 nye beboere i attraktivt bolig-område
Syddjurs Kommunes byråd præsenterer i aften planerne for et ny sammenhængende byområde, der skal gå langs hovedvejen fra Djurslands-motorvejen helt til Rønde.
Det attraktive område langs Kalø Vig ventes i løbet af en længere periode at komme til at rumme op til 10.000 beboere, og dermed være med til at sikre den økonomiske udvikling i Syddjurd.
Det er borgmester Kirstine Bille, der præsenterer planerne ved et borgermøde i Rodskov Forsamlingshus
- Kalø Bugt-området er som bosætningsområde en ren perle", siger Kirstine Bille (F). Hun forestiller sig et levende og attraktivt byområde med sin egen identitet, hvor eksisterende byer og landsbyer sammen med nye byområder skal udvikle sig som variationer over et enestående landskab.
- Området kunne blive kendetegnet ved spændende og nytænkende arkitektur og byggeri af høj kvalitet, der forholder sig til såvel den store herlighedsværdi i området som til de kommende års miljø- og klimaforandringer.
Læs hele planen for byudviklingen i boksen til højre