Ny app skal gøre Aarhus pænere
Aarhus BorgerTip gør det lettere at påpege huller på cykelstien eller væltede træer over for kommunen
Teknik og Miljø i Aarhus har mandag lanceret en ny app, der skal hjælpe borgerne med at gøre kommunen opmærksom på, hvis man oplever uregelmæssigheder på sin vej.
- App'en skal bruges til, at hvis du ser et væltet gadeskilt eller et træ, hvor grenene er ved at falde af, så kan du tage et billede og sende det her. Så kan vi gå ud og gøre noget ved det, fortæller rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).
Endelig: Snart kan du betale med mobilen i bussen
En af fordelene ved BorgerTip er, at den arbejder sammen med kommunens interne systemer. Det betyder, at borgere løbende kan følge deres tip, fra det er modtaget, til opgaven er udført.
Ender på rette bord
- Aarhusianerne kan hjælp endnu mere med at holde byen i ordentlig stand, og når det er nemt at give tip, og man får svar, så tror jeg, flere vil gøre det, siger Kristian Würtz.
Rådmanden pointerer, at det stadig er muligt at tippe kommunen på gammeldags manér via brev eller mail.
Nu slipper du for at trække en parkeringsbillet i Aarhus
- Men mange ved ikke, hvor de præcist skal henvende sig. Her sørger vi for, at tippet lander på det rigtige bord, forklarer Kristian Würtz.
Du kan se et interview med rådmanden øverst i artiklen. Herunder kan du desuden se en gennemgang af app'en: