Ny anholdelse efter skyderi i Aarhus

Østjyllands Politi har anholdt en 24-årig mand fra Åbyhøj, der er sigtet for drabsforsøg

Efterforskningen af et drabsforsøg på Torpevænget i Aarhus V den 3. september har nu båret frugt i form af endnu en anholdelse.

Østjyllands Politi har anholdt en 24-årig mand fra Åbyhøj, der fremstilles i grundlovsforhør.

Skud afgivet i Aarhus

Tidligere har en anden person været anholdt i sagen, men han blev løsladt af dommeren i forbindelse med fremstillingen.

Mand anholdt efter skudepisode

Han er dog stadig sigtet for medvirken til forsøg på manddrab.

Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen, hvor der vil blive anmodet om dørlukning under retsmødet.