Lokale kæmper for at holde sælunge i live: Normalt at efterlade unge på stranden

En sælunge ligger på stranden nær Saksild. Nu kæmper de lokale for at oplyse folk om, at de ikke må røre den

02:01

VIDEO: En lille sælunge på omkring en halv meter er flere gange set på stranden nær Saksild.

Gæster på Saksild og Rude strand møder i disse dage et særligt syn.

En lille sælunge på omkring en halv meter ligger på stranden og kigger.

Jeg synes, det er fantastisk og livsbekræftende at få lov at opleve det.

Anne Tegllund Hvillum, Saksild

En af de heldige, som har set sælungen, er Anne Tegllund Hvillum fra Saksild Strand. Det skete i tirsdags, da hun var ude at gå med hunden.

Læs også Efterlyste Emilia er fundet

Hun mener, at den har ligget forskellige steder på stranden de seneste fem dage. Hun er glad for, at hun har set det lille væsen.

- Jeg synes, det er fantastisk og livsbekræftende at få lov at opleve det, siger Anne Tegllund Hvillum til TV2 ØSTJYLLAND.

Hold afstand til sælungen

Hvis der er mennesker på stranden i nærheden af ungen, kan det skræmme moderen, som ikke tør komme op til sin unge på grund af frygt for mennesker.

Man skal derfor lade sælunger være, og man skal under ingen omstændigheder gå hen til dem eller røre dem.

Hvis en sælunge ligger på siden, og eksempelvis stritter med den ene af forlufferne og ser lidt ynkelig ud, så er der blot tale om, at ungen forsøger at aflaste brystkassen, så den bedre kan trække vejret. Sæler kan ikke ligge på ryggen.

Der er altså ingen grund til at ringe til efter hjælp på grund af sælunger, der ligger alene.

Kilde: Naturstyrelsen

Dyrenes Beskyttelse fortæller, at der formentlig her er tale om en sælunge. Men mange mennesker tager faktisk fejl, fordi en voksen sæl ofte er mindre, end folk lige tror.

Det ville være trist, hvis den dør på grund af, at mennesker har været henne og røre den.

Anne Tegllund Hvillum, Saksild

Anne Tegllund Hvillum kæmper nu for, at interesserede folk skal informeres om, at de ikke må røre ved sælungen.

Hvis det sker, så vil det nemlig stresse ungen.

- Det er ikke sikkert, at ungerne har en alder, hvor de formår at flygte. Så de kan stresse meget, forklarer Michael Carlsen.

Derfor skal folk informeres, mener Anne Tegllund Hvillum.

- Det ville være trist, hvis den dør på grund af, at mennesker har været henne og røre den, siger hun.

Læs også Mere østjysk muld omlægges til økologi: Det kan betale sig

Lokale fra området kæmper også for at give sælungen fred.

- Der er sat papirer op i området om, at der ligger en sælunge, og hvordan man skal forholde sig til det, siger Anne Tegllund Hvillum.

Normal sæladfærd

For det er fuldstændig normal sæladfærd, at ungerne bliver efterladt på stranden.

- Enten ligger sælungerne og venter på, at moren kommer tilbage og giver mælk til de helt små unger, siger Emil Skovgaard Brandtoft, der er biolog på Naturhistorisk Museum.

Eller også ligger ungerne bare og passer sig selv. Man skal ikke gå hen og røre ved den.

- Det stresser den. Den ligger der for at slappe af og samle kræfter til næste gang, den skal ud at svømme, siger Emil Skovgaard Brandtoft.

Kommunen melder sig nu også ind i kampen om at dele oplysninger om, hvordan folk skal håndtere sælen.

Det er på Saksild og Rude strand, at sælungen nyder solen på stranden, mens moderen jager. Foto: Google Maps

Et hit i den lokale facebook-gruppe

Anne Tegllund Hvillum har slået et opslag op omkring sælungen i den lokale facebook-gruppe, 8300 Hjælp Odder.

Her er opslaget blevet delt næsten 700 gange og mere end 250 personer har reageret med likes og andet på opslaget.

- Jeg vil gerne oplyse om, hvordan de skal forholde sig til det, siger Anne Tegllund Hvillum.

Læs også For mange topkarakterer vækker bekymring

Hun vil gerne opfordre alle til at bruge de midler, som er tilgængelige i den digitale verden i dag, når man ser noget usædvanligt.

- Brug Google i stedet for at lave noget drastisk, siger hun.