Nummerplader og narko i bil
30-årig fremstilles i grundlovsforhør i dag
Det var en henvendelse fra en borger, som fik Østjyllands Politi til at rykke hurtigt ud ved Grenåvej i Skødstrup i går.
Da politipatruljen kom frem til stedet bemærkede de, at bilen var uaflåst, og at bilen var forsynet med stjålne/efterlyste nummerplader. Der var ingen personer i eller ved bilen.
I køretøjet blev der fundet 270 gram af et stof, som angiveligt er MDMA, også kaldet Ecstacy. Ved hjælp af stelnummeret fandt politiet frem til ejeren, og ved en efterfølgende ransagning af dennes bopæl, blev der fundet en pistol, caliber 45, samt flere efterlyste nummerplader.
Den 30-årige mand fremstilles i grundlovsforhør i dag med anmodning om lukkede døre?af hensyn til den videre efterforskning. Han er sigtet overtrædelse af våbenloven og loven om euroriserende stoffer.