Nul narko til fodbold

AGF?s officielle fanklub vil ikke se på skæve tilskuere og går til krig mod narko.

Den hvide trøje er okay. Det hvide pulver er bestemt ikke.

AGF?s officielle fanklub tager stærkt afstand fra stoffer på stadion, og det har man meddelt de 1900 medlemmer på hjemmesiden.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Også de resterende medlemmer af Galehuset er med på holdningen, og de to grupper havde i går et møde med Århus Politi, hvor kampen mod narko var debatemnet.

- Vi har de seneste måneder konstateret stigende forbrug af hash og også hårdere stoffer som amfetamin og kokain ved fodboldkampe. Derfor er det meget positivt, at fanklubberne går aktivt ind i at bekæmpe problemet, siger lederen af specialpatruljen ved Østjyllands Politi, Kristian Harlev

Vi forbeholder os ret til at smide nogle ud, hvis vi griber dem i at have stoffer på sig eller være påvirkede. Vi kan jo se det på deres opførsel og på øjnene. Fanklubben vil ekskludere folk, uden de først er sigtet af politiet, siger formanden for den officielle fanklub, Kim Rafn.