Nu testkører letbanen skinnerne i Aarhus

02:03

Aarhus Letbane er i disse dage ved at teste letbanetog på skinnerne i Aarhus

Den længe ventede letbane i Aarhus er i denne uge gået ind i den afgørende testfase.

Her er man ved at afprøve, hvordan togene fungerer på de nylagte skinner mellem Aarhus H og Skejby. 

- Vi kører først lidt for os selv her på det lukkede område i Skejby, siger Claus Rehfeld Moshøj, der er direktør for Aarhus Letbane.

Læs også Letbanens testkørsel lukker flere krydsninger syd for Aarhus

Når de første tests er afsluttet på det lukkede område er det planen, at letbanetogene skal ud blandt alle de andre trafikanter i de aarhusianske gader, så man kan teste, hvordan de nye tog fungerer midt i myldret.

- Vi skal teste interaktionen mellem toget og alle de ydre systemer. Det er vores signalsystem, vores kørestrøm, vores overvågning og så videre, siger Claus Rehfeld Moshøj.  

Claus Rehfeld Moshøj, direktør for Aarhus Letbane.

Frem mod åbningen af letbanen den 23. september udvides teststrækningen løbende, så der til sidst kører letbanetog på hele skinnenettet.

- Det er ganske komplicerede tekniske tests, vi laver, for vi skal være sikre på, at det hele fungerer. Det er den ene dimension. Den anden dimension er træning af vores førere, for de skal være trænet vel, og de skal være trygge ved at køre togene, siger letbane-direktøren.

I videoen øverst på siden kan du komme med ud på en prøvetur og høre mere om letbanens arbejde frem mod åbningen den 23. september.

02:07

VIDEO: Aarhus Letbane har hyret Jørgen Leth til at indtale stoppestederne.

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig