Nu skal bronzen fejres!
Byen hylder sine Superliga-helte
24. maj 2013, kl. 14:48
Mere end 30 dage gammel
De rykkede op fra 1. division og står nu som bronzevindere i Superligaen.
Spillerne fra Randers FC er her til eftermiddag blevet hyldet på Rådhustorvet i Randers. Spillerne skulle egentlig have kørt til torvet i hestevogn, men på grund af lidt problemer blev hestekræfter vekslet til en bus.
Omkring 500 fans var mødt op for at hylde deres stjerner.
- Jeg synes bare, det er flot, at et oprykkerhold er kommet op og sluttet med bronze og en finaleplads i pokalen. Det er jeg stolt over, siger Lasse Simonsen, som var en af de mange fremmødte fans, til TV 2 | ØSTJYLLAND.