Nu renoveres syv km pramdragersti
Den historiske sti langs Gudenåen er ved at få nye brædder i disse dage
Et tømrerfirma fra Silkeborg-egnen er kommet på en noget usædvanlig opgave. Håndværkere skal renovere Pramdragerstien langs Gudenåen mellem Silkeborg og Randers lige nord for Resenbro. Det har Naturstyrelsen og Silkeborg Kommune besluttet.
- Vi er stolte af at være med i det her projekt, lyder det fra tømrermester hos Skovlytte Fritidshuse, Mikkel Nørtoft.
Oversvømmelser: Kommunen beder nu borgerne om hjælp
At det netop er denne sti, der lægges så meget arbejde i, er der mange grunde til.
- Stien er et kulturhistorisk minde. Den har fungeret som motorvej for varetrafikken mellem Randers og Silkeborg, forklarer projektleder hos Naturstyrelsen Søhøjlandet, Knud Erik Hesselbjerg.
Helt unik sti
Og der findes ikke andre lignende stier som Pramdragerstien.
- Den er helt unik, og er den eneste sti af denne slags langs en stor å i Danmark, siger Knud Erik Hesselbjerg.
Her kan du se, hvor stien, som er ved at blive renoveret, ligger:
For håndværkerne er det bare fedt at være med i projektet.
- Det er glædeligt, at den bliver farbar igen, og at vi er med til at gøre den det, fortæller Mikkel Nørtoft.
Øverst i artiklen kan du se mere om byggeriet af stien.