Nu lysner det: Periode med solskin er på vej
April går på hæld, og maj bringer bedre vejr
April har været en frustrerende måned set fra et meteorologisk synspunkt. I hvert fald hvis man hører til dem, der godt kan lide et lunt forår fremfor et koldt, vådt og blæsende.
Men nu lysner det.
Ikke alene er maj på vej, maj bringer også bedre vejr og højere temperaturer.
Læs også
Det pæne vejr tyvstarter i morgen på aprils sidste dag, hvor temperaturen kan komme op omkring 10-12 grader. Kombinerer man det med en meget svag vind, kan det blive helt rart at komme udenfor.
Man skal dog stadig lige overvinde en kold start på dagen, men så snart solen finder fodfæste bliver temperaturerne tilsvarende højere.
Læs også
Og det gode vejr fortsætter ind i maj, hvor vi kigger på nogle solrige dage de næste fire-fem dage.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.