VIDEO: Nedstyrtet tag løftes væk fra idrætshal

To store kraner er i gang med at løftet nedstyrtet tag væk fra idrætshal i Hinnerup

01:24

Tidligt søndag morgen styrtede en del af taget på Rønbækhallen i Hinnerup ned, efter at to spær kollapsede. Siden er der blevet arbejdet på højtryk for at sikre hallen og rydde op.

I løbet af eftermiddagen ankom to store kraner for at løfte det sammenstyrtede tag væk fra idrætshallen, der kun er fem år gammel.

Læs også VIDEO: Tag på idrætshal styrtet sammen

- Der er et ordentligt hul, hvor cirka 13-14 kassetter er faldet af, siger Christian Nielsen, der er indehaver af CN Tømrer-service, som i dag hjælper til med oprydningen på stedet.

Han fortsætter:

- Skaden er rimelig slem. Der har ligget en del vand deroppe.

Taget styrtede sammen klokken cirka 06.00 søndag morgen, og der var ingen personer i hallen, da det skete. Ingen personer er derfor kommet til skade hverken i forbindelse med sammenstyrtningen eller oprydningsarbejdet.

00:31

Her kan du se video af skaderne på hallen.

Luk video

Nu handler det som om at få fjernet dele af taget for at sikre, at det er sikkert at færdes i bygningen. Derefter skal en ingeniør vurdere bygningens stabilitet, inden skadeservice kan gå i gang med at fjerne de store mængder regnvand fra halgulvet, som i løbet af morgen og formiddagen er væltet ind gennem det store hul i taget.

- Jeg er ikke bange for et massivt kollaps af hele bygningen, men vi skal have set på det her. Jo hurtige vi kan få det her fjernet (dele af det nedstyrtede tag, red.), og jo hurtigere vi kan få lavet noget klimasikring, jo bedre er det, sagde indsatsleder Christian Nøddelund fra Østjyllands Brandvæsen tidligere søndag TV 2 | ØSTJYLLAND.

Nattens uheld har betydet, at alle aktiviteter i hallen er aflyst eller flyttet til et andet sted.

Arbejdet med at fjerne det sammenstyrtede tag forventes afsluttet klokken 22 søndag aften.

I videoen øverst på siden kan du se mere fra arbejdet med at løfte dele af det sammenstyrtede tag væk fra hallen. 

03:40

VIDEO: Det er endnu ikke sikkert at færdes overalt i Rønbækhallen. Se et interview med indsatsleder Christian Nøddelund fra søndag formiddag.

Luk video