Nu kører togene igen
Fejl på anlæg gav store forsinkelser
5. sep 2014, kl. 08:15
Mere end 30 dage gammel
Fredag morgen mellem klokken cirka 7.00 og 8.00 var der ingen tog til og fra Hovedbanegården i Aarhus. Men nu kører togene igen.
Det var en fejl på det anlæg, der styrer signaler og sporskiftene på banegården, som var årsagen til problemerne, oplyser DSB.
Derfor var alle tog tvunget til at holde stille.
Men kort efter klokken 8.00 blev problemet løst, og togene begyndte at køre igen.
BaneDanmark oplyser dog, at man meget af formiddagen skal regne med forsinkelser på strækningen mellem Aarhus og Aalborg og strækningen mellem Aarhus og Fredericia.