Nu kommer han hjem

Familien venter i Kabul

Den 22-årige afghanske mand, som for tre uger siden blev fundet dræbt i sin lejlighed på Hybenvej i Horsens, bliver lørdag fløjet hjem til sin familie i Afghanistan.

Det er kommet i stand efter en stor indsamling, som venner til den afdøde Ahmad Fouad Karimi har stået for.

Og lørdag kommer kisten med en flyver fra Kastrup Lufthavn via Istanbul til Kabul i Afghanistan, hvor familien venter.

- Der er afgang klokken 18.00 fra København, og så er han i Kabul klokken 9.00 søndag morgen lokal tid, siger Torialy Davis til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Han var venner med Ahmad Fouad Karimi, og det er ham, der har stået for indsamlingen, så familien hjemme i Afghanistan nu får mulighed for at tage en sidste afsked med deres afdøde søn og bror.

- Det har været en hård og stressende proces med alt det papirarbejde, der skal laves i sådan en sag, men vi har fået stor hjælp fra bedemanden og alle dem, der har støttet. Nu er det lykkedes, og det er dejligt. Jeg har snakket med hans familie i Kabul, og de er klar til at tage i mod ham på søndag, siger Torialy Davis.

Ahmad Fouad Karimi blev dræbt af knivstik.

IMG_3888

playStine skal skabe stjernestunder på nyt børnehospice

Julelys Grundfør 1

playFamilie pynter op med 75.000 julelys – bruger tusindvis af kroner på strøm

trafikuheld Herningmotorvejen Harlev

To dræbt i ulykke - bilist ramt af spøgelsesbilist

Arriva Skjern Aarhus tog

Arriva ramt af to fejl på én gang - kostede stribevis af aflysninger

jul Randers Storcenter julen julehandel julemand julemanden

Færre kunder og ensretning af butikker: Hvad betyder de nye restriktioner for din julehandel?

kløvedal

playKløvedals ejendom solgt med klækkelig rabat