Nu kan du se Dødens Gab fra en badering i en mørk svømmehal

Se udødelig klassiker om en farlig, farlig haj, mens du selv svømmer rundt i en svømmehal

Steven Spielbergs Dødens gab (Jaws) vandt 3 Oscars - og skræmte livet ud af millioner af mennesker - da den ramte biograferne i 1975.

Dødens Gab er et historisk biografhit og en film, der gjorde store dele af en generation noget frygtsom ved at bade på stranden.

Hvis du har nerver af stål og en stærk blære, kan du fredag aften se filmen om den enorme dræberhaj, der angriber en amerikansk kystby, mens du skvulper rundt på en badering i en mørklagt svømmehal. 

Muligheden for at ligge og dingle med benene under vandet, mens en hvid haj sætter sine tænder i biograflærredet, finder du i Lystrup Svømmehal.

Der er - modsat her - slukket for lyset i Lystrup Svømmehal, når ConnectSport præsenterer Dødens Gab. Foto: Liselotte Sabroe - Scanpix

En anderledes oplevelse

Det er ConnectSport, som er et netværk for over 100 idrætscentre, som står bag Dødens Gab-touren.

- Dæmpet lys og storskærm, det bliver en fed oplevelse, at ligge i en badering og se filmen, siger Peter Mejer Mortensen, indehaver af ConnectSport til TV2 ØSTJYLLAND.

ConnectSport hjælper idrætscentre rundt om i landet med alt fra vidensdeling, workshops til ledelse og udvikling.

00:27

Hvis du gerne vil se en rigtig haj, kan du besøge Kattegatcentret, der i maj i år tog imod en ny sandtigerhaj (den er knapt så stor dræberhajen i Dødens Gab, men ser stadig uhyggelig ud). 

Luk video

Læs også Et ikon med sylespidse tænder er her ikke mere

Ingen popcorn i vandet

Lystrup Svømmehal er Danmarks 2. største svømmeforening med 4.500 medlemmer, fortæller Camilla Hansen.

- Vi har 10 procent af alle svømmere i Region Midtjylland, og det er på trods af, at vi ikke har nogen eliteafdeling. Det er på bredden, vi vinder mange medlemmer.

Læs også Christian fik benet flået op: Troede han blev spist af en haj

Normalt når man ser film i biografen, så er det popcorn og sodavand, man har med i hånden.

- Når man køber billetten her, så er der baderinge til alle, som man sidder i, siger Camilla Hansen.

Hvad de gør i forhold til snacks, det ved de ikke endnu.

- Ej, popcorn er ikke så godt at have med ud i vandet, men det skal vi vurdere, hvordan vi løser det praktisk, siger Camilla Hansen.

Læs også Kattegatcentret fejrer fødselsdag: 25 år med hajer i Østjylland

Jaws - Official Movie Trailer