Nu kan du flyve direkte til Manchester fra Aarhus Lufthavn

Aarhus Lufthavn slutter rekordår af med ny rute

Den nye rute fra Aarhus til Manchester vil være på trafikprogrammet året rundt. Foto: Aarhus Lufthavn

Aarhus Lufthavn er i løbet af 2018 nærmest eksploderet, når det gælder antallet af destinationer.

Det sker efter, at det skandinaviske flyselskab SAS meldte deres indtog i lufthavnen.

Nu meddeler Aarhus Lufthavn, at lufthavnen tager hul på 2019 med en ny helårsrute til den engelske storby Manchester.

Læs også SAS åbner base i Aarhus Lufthavn: Tre første fly lettede mandag

Da SAS lagde planerne for den store ruteoffensiv fra Aarhus Lufthavn, var Manchester i første omgang en del af forslaget til destinationer fra lufthavnen, så idéen om en rute Manchester Uniteds hjemby er ikke helt ny.  

- Manchester har været stærkt efterspurgt af både erhvervslivet og østjyderne, ligesom vi har oplevet stor vækst i turismestrømmen fra England til Aarhus, siger lufthavnsdirektør, Peter Høgsberg, i en pressemeddelelse.

SAS håber på, at østjyderne vil stå i kø for at komme til Manchester. Foto: Aarhus Lufthavn

11. rute fra Aarhus

Ifølge SAS' koncerndirektør Lars Sandahl bruger SAS  mange ressourcer på at promovere Aarhus som destination i udlandet for at lokke turister til Østjylland.

- Ruten til Manchester er en interessant rute for vores fritidskunder, som for eksempel vil over og se fodbold eller vil opleve området, som byder på gode naturoplevelser, siger Lars Sandahl.

Aarhus Lufthavn udover har udover Manchester annonceret seks nye ruter til åbning i første halvår af 2019. Der er tale om direkte flyvninger til Rom, Faro, Zakynthos og Kreta.

Læs også Stor vækst i Aarhus Lufthavn: - Kunderne vil ikke spilde tiden

Kendt for fodbold og kultur

Ruten til Manchester bliver SAS’ 11. rute fra Aarhus. Otte af ruterne er allerede i drift: Oslo, København, Stockholm, München, Malaga, Nice, Palma og Split. 

Der bor over en halv million mennesker i Manchester, der udover at være hjemby for fodholdholdene Manchester United og Manchester City også har fostret bands som Oasis, The Smiths, The Verve, Simply Red og Take That. 

Storbyen byder desuden på en række museer, der hylder byens romerske historie.

Flyruten til Manchester begynder 1. april 2019, og der vil være afgange mandage, onsdage og fredage.

Ruten vil blive betjent med en Regional Jet med plads til 90 passagerer.