Nu får haven vand
Udsigt til regnbyger lørdag
30. maj 2014, kl. 19:39
Mere end 30 dage gammel
Efter en længere periode med tørvejr er der udsigt til, at de østjyske græsplæner nu omsider bliver vandet.
Ifølge TV 2 Vejret bliver specielt den nordlige del af Østjylland lørdag ramt af regnbyger. I Randers-området kan de lokale beboere således forvente, at der falder godt fem millimeter regn.
Trods lørdagens regnbyger er der dog ingen grund til at tro, at sommeren er sat på standby. I løbet af den kommende uge kan vi forvente dagtemperaturer på over 20 grader.
Mandag og tirsdag bliver forholdsvis solrige, mens der dog onsdag er udsigt til nye regnbyger.
Se TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt i videoen øverst på siden.