Horsens får en bystrand: Langelinie omdannes til sandstrand

Området ved Langelinie skal omdannes til bynær strand

01:12

Borgerne i Horsens får snart en ny strand, og den kommer til at ligge helt ind ved byen.

Politikerne har nemlig besluttet at etablere sandstrandarealer ved Langelinie i Horsens.

- Vi kommer til at få et samlingspunkt, og det er klart, at vi kommer til at rydde for sten i området, så man kan få dejlig sandstrand hele vejen ned, siger næstformand i Teknik og Miljø i Horsens Kommune, Niels Peter Bøgballe (S).

Læs også Tyverier præger sommerhusområder på Djursland

Sten og murbrokker skal fjernes fra Langelinie, og der skal placeres et 50 centimeter tykt lag strandsand omkring badebroen i området.

- Vi har afsat en million fra det der hedder byudviklingspuljen, som vi afsatte til det her. Det giver både strand og toilet og brusefaciliteter, siger Niels Peter Bøgballe.

Målet med den nye strand er, at det skal være et attraktivt og aktivt sted for blandt andet børnefamilier i Horsens.

Læs også Knogler fundet på strand: Kan være mange tusind år gamle

Samtidig skal det fungerer som et alternativ til den meget populære Husodde Strand.

- Det er ingen hemmelighed, at ude i Husodde, hvor vi har en strand nu. Der ligger man lidt som sild i en tønde, hvis man kommer til sommer, siger

Horsens Kommune forventer, at stranden står klar i juli måned i år.