Nu er Northside udsolgt
Det er for sent at få fingre i en partoutbillet til årets Northside, efter de sidste billetter blev solgt
For tredje år i træk melder Northside udsolgt af partoutbilletter før festivalen går i gang.
Det er dog ikke gået lige så hurtigt som sidste år, hvor festivalen kunne melde udsolgt midt i maj.
Northside tænder for musikken på fredag, og i løbet af de tre dage, kan festivalgæsterne blandt andet opleve The Black Keys, Underworld og Alt-J.
Se: Tæt på udsolgt til Northside
- Denne udgave af Northside er den mest ambitiøse til dato, når det kommer til opbygning og indretning, og det samme gælder for vores arbejde med mad- og drikkevarer, hvilket netop er blevet belønnet med 64 økologiske spisemærker, siger talsmand for NorthSide John Fogde i en pressemeddelelse.
- Alt dette sammen med 41 fantastiske koncerter glæder vi os helt enormt til at dele med alle de mange mennesker, der enten har købt billet eller hjælper os med at lave Northside enten som northsiders eller samarbejdspartnere.
Der er stadig endagsbillet til søndag og kombi-billetter, som giver adgang til både Northside og Danmarks Grimmeste Festival, der afholdes fra 30.-31. juli og 1. august, til salg.