Nu er det officielt: Aarhus får Danmarks højeste bygning

Foto: 3XN

Foto: 3XN

1 af 2

Efter flere års tilløb får lokal erhvervsmand nu lov til at bygge, hvad der bliver landets højeste bygning på havnen i Aarhus

Claus Hommelhoff har i flere år haft en drøm. En drøm om at bygge, hvad der bliver det største højhus i Danmark.

I dag kom forløsningen så. Han og hans firma Anpartsselskabet Lighthouse United har endelig fået grønt lys af byrådet i Aarhus Kommune til at bygge, hvad der bliver hele byens vartegn.

Læs også Opgiver Lighthouse på havnen

Det bliver en 128 meter høj bygning på den nye havnebydel Aarhus Ø med både boliger og andre aktiviteter tilknyttet havneområdet. 

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er endnu et fantastisk projekt for havnen i Aarhus, fortæller Claus Hommelhoff til TV2 ØSTJYLLAND.

Byens nye vartegn

Bygningen får navnet 'Bugtcentret' og er afløser for det oprindelige projekt, som havde arbejdstitlen 'Lighthouse' (på dansk: fyrtårn). 

  Foto: 3XN

Lighthouse skulle have været 142 meter højt, men på grund af problemer med jordbundsforholdene blev projektet droppet og er nu altså vækket til live med det nye højhus. 

Det er en stor dag for Aarhus, for mit team og mig personligt

Claus Hommelhoff, erhvervsmand

- Det er en stor dag for Aarhus, for mit team og mig personligt. Som 20-årig knægt der kom til Aarhus for 40 år siden uden en krone på lommen, der er det jo stort at stå her i dag og have fået byens nøgler til at bygge, hvad der bliver Danmarks højeste hus, fortæller Claus Hommelhoff. 

  Foto: 3XN

Udover lejligheder vil der i højhuset være lokaler nederst med køkkenfaciliteter til skolebørn, akvarier, røre-bassiner med dyr fra havet og et maritimt multirum med blandt andet omklædningsfaciliteter. Der vil også være grønne områder, hvor man kan nyde havnemiljøet. 

- Det skal være med til at booste livet på havnen, fortæller Hommelhoff. 

Borgmester: Bygning for alle 

Også borgmester Jacob Bundsgaard (S) er begejstret over, at Aarhus får landets højeste bygning.

- Jeg synes, den er smuk. En flot bygning der tegner sig ind i en helt anden skala, end vi er vant til, fortæller han.

Det kommende højhus er mindre halvt så højt som det Eiffeltårnet i Paris, men en del højere end klokketårnet med Big Ben i London.

Han håber, at Bugtcentret kan blive et samlingspunkt for alle aarhusianere. På toppen af bygningen kommer der til at være en udsigtsplan, så man kan kigge ud over byen. 

- Der bliver mulighed for, at man som helt almindelig borger kan stå deroppe og kigge ud på byen.

En butik med merchandise og salg af lokale specialiteter vil være adgangen til udsigtsplatformen i toppen af bygningen.

Det er arkitektfirmaet 3XN, som har tegnet selve bygningen, og landskabsarkitekterne Schønherr, som skal stå for udendørsarealerne. 

Forventningen er, at højhuset står færdig i 2020.

02:13

VIDEO: I denne video kan du høre mere om det aarhusianske højhus-projektet.

Luk video