Nu er det forbudt

Slut med elefantoverhalinger i myldretiden

Nu er det endegyldigt slut med at sidde i kø, fordi en lastbil overhaler på motorvejen midt i myldretiden.

I de seneste to år har lastbil-overhalinger - populært kaldet elefantvæddeløb - været forbudt på motorvejen syd for Skanderborg og vest for Horsens.

Forbuddet var et en del af et landsdækkende forsøg, der også forbød lastbil-overhalinger på andre udvalgte danske motorvejsstrækninger på bestemte tidspunkter.

Tilsyneladende har forsøget været en succes. I hvert fald har transportminister Henrik Dam Kristensen (S) besluttet, at forbuddet skal gøres permanent.

Dermed er lastbil-overhalinger nu forbudt på den 50 km lange strækning mellem Skanderborg og Vejle. Forbuddet træder i kraft weekend og gælder kun i myldretiden kl. 6-9 og kl. 15-18.