Nu bakker de op om Løkke
Kritikere støtter nu V-formanden
Tre prominente østjyske folketingspolitikere fra Venstre bakker nu entydigt op om Lars Løkke Rasmussen, efter at det står fast, at han fortsætter på posten som V-formand.
Tidligere på ugen meldte Michael Aastrup Jensen fra Randers, Mads Rørvig fra Silkeborg og Kim Andersen fra Skanderborg ellers ud, at de havde mistet tilliden til Lars Løkke Rasmussen. De opfordrede ham til at trække sig som formand.
Efter hovedbestyrelsesmødet tirsdag aften er kritikken skiftet ud med entydig støtte fra de tre østjyske politikere.
- Vi har lukket et kapitel nu. Der har været diskussioner i Venstre, i baglandet og andre steder. Nu er vi enige om, at det kapitel er lukket. Nu ser vi fremad, siger Mads Rørvig.
Også hos Kim Andersen var manglende tillid onsdag blevet afløst af entydig støtte til partiformanden:
Se: - Jeg sagde, hvad der skulle siges
- Jeg er meget glad for, at hovedbestyrelsen har truffet en enstemmig beslutning og bakker op om den ledelse, vi har i Venstre.
Michael Aastrup Jensen er på linje med sin østjyske partikollegaer:
- Jeg er en del af den enstemmighed, der var på hovedbestyrelsesmødet. Vi har fået så mange gode beslutninger, som gør, at det er et styrket parti. Nu skal vi ud og have forklaret og inddraget medlemmerne og vælgerne, så vi får dem vundet tilbage.
Se mere i videoen øverst på siden.