NRGI Park og Arena bygges om for 30 mio. kr.

De store koncertarrangører er ikke vilde med Arena. Indgangene er nemlig for små til store højtalere og sceneudstyr.

Derfor har Århus Byråd netop bevilliget 30,4 mio. kr. til en ombygning, der skal sikre bedre adgang, og så skal vip faciliteterne forbedres i NRGI Park. Det skriver Århus Stiftstidende.

Der bliver brugt 6,3 mio. kr. til at forbedre adgangsforholdene til Arena. Den største enkeltpost på 15,2 mio. kr. bruges til at udvide to udendørs balkoner og forbedre toiletforholdene for vip-gæsterne i NRGI Park.

For at få pengene tilbage forhøjes Århus Elites forpagtningsafgift med 1,5 mio.kr. om året.