Northside tilføjer fire nye navne til programmet

Danske MØ er blandt fire nye navne, som Northside har tilføjet festivalprogrammet

MØ optræder på næste års Northside-festival i Aarhus... Foto: Axel Schütt - Scanpix

...Det samme gør hiphop-gruppen Run The Jewels. Foto: Kena Betancur - Scanpix

Aarhusianske Liss er på hjemmebane, når de optræder i Ådalen. Foto: Torben Christensen - Scanpix

1 af 3

Der er hiphop og dansk musik på programmet på Northside 2017.

Festivalen har netop tilføjet fire nye navne, heriblandt danske MØ. 

Læs også Billetter revet væk til Radioheads Northside-koncert

Også hiphop-gruppen Run The Jewels skal spille på festivalen i 2017. Både Run The Jewels og MØ spiller på festivalen om fredagen.

De sidste to navne er knap så velkendte – der er tale om det lokale aarhusianske band Liss og den danske sangskriver Bisse.

Læs også Northside booker Radiohead til ekstra lang koncert

Northside har allerede udsolgt af søndagsbilletter, efter at det britiske band Radiohead blev offentliggjort som hovednavnet til 2017-udgaven af festivalen.