Northside ramt af afbud fra lokale håb
Northside har fået afbud fra Aarhus-bandet Liss
Den aarhusianske festival Northside har igennem festivalens relativt korte historie været hårdt plaget af afbud.
Store navne som Mumford and Sons, Sam Smith, Earl Sweatshirt, Bloc Party, Modest Mouse og Temples er blot nogle af de kunstnere, der i tidens løb har meldt afbud til festlighederne i Ådalen.
Nu er Northside så ramt af 2017-udgavens første afbud - men der er heldigvis for festivalen ikke tale om et af de største navne på plakaten denne gang.
Læs også
Det er det aarhusianske band Liss, der har meldt afbud til festivalen. Tilsyneladende ikke af anden grund, end at de vil koncentrere sig om at indspille ny musik.
Grundet en aflysning fra danske Liss, overtager Katinka deres plads! Katinka spiller Red Stage søndag kl. 18:15. #NS17 pic.twitter.com/xDTSsDxZaH
— NorthSide (@NorthSide_DK) 22. maj 2017
'Beslutningen om at aflyse koncerten har ikke været nem, men vi må sande, at vi ikke kan det hele på en gang, og at vi bliver nødt at koncentrere os 100% om at lave ny musik', skriver Liss som begrundelse ifølge en pressemeddelelse fra Northside.
Læs også
Northside har dog allerede erstatningen klar. I stedet spiller Katinka, der blev 'Årets Håb' ved Steppeulven 2017, og som også tidligere har vundet DR's Karrierekanonen.
Katinka overtager Liss' spilletidspunkt klokken 18.15 søndag aften.