Northside: Ingen grund til at frygte for vores eksistens

Risikoen for en tvangsopløsning er ifølge festivalen selv ikke stor

I dag åbnede musikfestivalen Northside i Aarhus, og Ekstra Bladet skrev i den forbindelse, at det muligvis kunne være for sidste gang. Folkene bag Northside og Tinderbox i Odense har nemlig ikke afleveret regnskaber for 2015 til fristen 31. maj. Men det er altså ikke noget, der kan slå festivalerne ihjel.

- Der er ingen grund til at frygte vores eksistens. Det her er en bagatelsag, og nu vil vi hellere have fokus på musikken og festen, siger talsmand for Northside, John Fogde, til tv2oj.dk.

00:57

Northside har for første gang i fire ikke udsolgt. Hør John Fogde tanker om det lige her. 

Luk video

Selskabet bag de to festivaler har fået fire uger ekstra til at indlevere regnskaberne, og ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs oplysninger er der intet unormalt i, at nogle firmaer får en rykker.

De første gæster på årets festival så da heller ikke ud til at være påvirket af rygterne om en tvangsopløsning. Der var forventningsglæde og store smil. Du kan se billeder fra Northside indtil nu lige her. 

01:00

Du kan få et blik udover festivalpladsen i denne droneoptagelse. 

Luk video