NorthSide: Fredag udsolgt
Der er nu kun søndags- og partoutbilletter tilbage
En uge efter der blev åbnet for salget af endagsbilletter til NorthSide 2014, var der udsolgt af billetterne til lørdagens program, og fire dage senere kan vi nu også melde udsolgt af de billetter, der giver adgang til koncerterne fredag. Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Der er fortsat endagsbilletter til søndag den 15. juni, der byder på internationale topnavne som Pixies, Queens of the Stone Age og Arcade Fire. Men du skal skynde dig, der er, ifølge festivalen, kun få billetter tilbage.
Der er fortsat ledige partoutbilletter, der giver adgang til alle tre dage og dermed til koncerter med navne som Lana Del Rey, The National, Franz Ferdinand, Mew, Quadron og Röyksopp & Robyn Do It Again 2014.
NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus den 13.-15. juni.