Norsk hotelrigmand vil indtage Aarhus: Vi skal lave magi

Petter Stordalen vil bygge stort luksushotel i Aarhus

En af Norges rigeste mænd vil i samarbejde med arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen opfører et stort luksushotel med konferencecenter og skøjtebane på havnen i Aarhus i den nye bydel Aarhus Ø.

Derfor besøgte den norske milliardær og hotelejer Petter Stordalen onsdag Aarhus. Her mødtes han blandt andet med borgmester Jacob Bundsgaard (S). Et besøg, der skulle varme op til præsentationen af nordmandens planer om et hotel og konferencecenter i Smilets By.

- Aarhus er en fantastisk dynamisk by. 50.000 studerende. Kulturhovedstad i Europa 2017. Der sker en masse, og byen vokser hvert år med 5.000 indbyggere. Nordic Choice skal være i Aarhus, og vi skal begynde med et stort flagskib af et hotel, som skal sætte et fodaftryk i hele Europa, siger Petter Stordalen, der er ejer Nordic Choice Hotels og har hoteller i mange forskellige byer i det nordlige Europa.

Normandens hotel-plan er af to bud, der er i spil til pladsen ved kajkanten i den nye aarhusianske bydel. Det andet bud kommer fra hotelkæden Scandic i samarbejde med blandt andre stjernearkitekten Bjarke Ingels.

Hvis det ender med Petter Stordalen planer, bliver der bygget et hotel med 400 værelser, konferencefaciliteter til 2.500 personer samt spa og wellness, restauranter, udendørs skøjtebane og en mini park på taget. Af hensyn til arkitektkonkurrencen holder nordmanden de konkrete tegninger tæt til kroppen.

- Vi skal bygge noget, man ikke har set før. Et helt unikt, nyt, stort projekt. Lige ved vandet. Vi skal lave magi, siger Petter Stordalen, der ikke er kendt som en kedelig mand.

Han har blandt andet være med til at danse på siden af en bygning til åbningen af sit hotel i Helinski i Finland.

Se Petter Stordalen danse på siden af hotellet til indvielsen i Helsinki. Video fra Petter Stordalens profil på Facebook.

- Mine hotelåbninger skal rumme Aarhus, hvor vi har 10.000 mennesker og en stor udendørs koncert. Nogle spektakulære ting, hvor alle kan tage selfies og sende det ud i verden. Vi får nogle, der lægger video på YouTube og bliver et viralt hit. Og så er vi lykkedes, siger Petter Stordalen.

Uanset hvilket af de to hotel-forslag, der ender med at blive realiseret, glæder Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard sig.

- Aarhus har brug for at kunne tiltrække både turister og store konferencer til byen for at sikre, at der er beskæftigelse, og også at vi får noget af den omsætning, som de her mennesker kan lægge i byen, siger han.

Vinderen af udbudskonkurrencen forventes at være valgt i marts 2017, og ved udgangen af 2019 skulle man så gerne kunne booke hotel eller konferencerum på Aarhus Ø.

Du kan se mere om hotel-planerne og Petter Stordalen i videoen øverst på siden.

 

Endnu en ulykker i krydset ved Ringvejen og Edwin Rarhsvej

playPolitijagt førte til ulykke i dødskrydset

auh

playNy covid-bemanding betyder aflyste operationer

Østjyllands Brandvæsen brandbiler

Lejlighedsbrand på ø: Færge vender rundt for at hente brandbiler

AUH Danmarks bedste

play Universitetshospital opgraderer: Fast bemanding til covid-patienter

coronatest podning corona covid-19 visir

Smittetrykket stiger i Favrskov: Nu indføres flere restriktioner

Coronatest Region Midt 20.08.2020

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus