Norddjurs Kommune får ny ældrechef
Anders Fløjborg bliver ny ældrechef i Norddjurs Kommune. Han tiltræder stillingen 1. juni 2010.
Et enigt ansættelsesudvalg har besluttet at ansætte Anders Fløjborg, som er 45 år. Han er uddannet socialrådgiver og har gennemført videreuddannelsen Master of Public Management.
Anders Fløjborg har et allerede et godt kendskab til kommunen. I øjeblikket er han leder af kommunens særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse på Ravnholtskolen i Grenaa. Tidligere har han blandt andet været chef for beskæftigelsesafdelingen i Norddjurs Kommune og før kommunesammenlægningen områdeleder i Grenaa Kommunes børn og unge rådgivning.
Som ældrechef får Anders Fløjborg base i Grenaa, og herfra skal han varetage det overord-nede ansvar for ældreområdet og cirka 900 medarbejdere.