Norddjurs har flest med sukkersyge
Norddjurs er den kommune i Danmark, der har flest type 2-diabetikere. Det viser rapport fra Sundhedsstyrelsen, som bliver offentliggjort i dag.
Og der er store lokale forskelle på, hvor type 2-diabetikerne bor. Norddjurs har mere end dobbelt så mange med type 2-sukkersyge, end eksempelvis Hørsholm og Rudersdal kommuner nord for København.
Forklaringen skal søges i en kombination af, at der bor mange, som er arveligt disponerede for sygdommen i områder, der ligger isolerede - og at der ryger for mange varer med sukker og salt i indkøbskurven i fattige udkantsområder, fortæller formanden for Region Midtjyllands Diabetes-udvalg, professor Jens Sandahl Christiansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Når bugspytkirtlen kommer på overarbejde hos en person, der er disponeret for sukkersyge kan det udløse sygdommen.
Han vil nu se på rapporten fra Sundhedsstyrelsen og derefter tage kontakt til kommunerne for at kigge på, om forebyggelsesindsatsen over for type 2-diabetes skal styrkes.