Nøglespillere klar til bundbrag

Tre spillere fra skadeslisten melder sig klar for AGF til bundbraget mod Viborg på mandag.

Det har knebet en kende med at score mål for AGF i 2008.

Men nu er der håb forude inden den yderst vigtige match mod Viborg på mandag.

Anfører Peter Graulund, angriber Dioh Williams og midtbanemanden Kari Arnason melder sig nu klar for "De Hvi?e".

- Jeg er 100 procent klar. Hvis jeg ikke spiller den kamp, så er det fordi jeg får en ny skade eller bliver syg. Det gik fint ved træningen. Vendinger, spurt, skud. Jeg mærkede ikke noget til skaden, siger Graulund til Ekstra Bladet.

AGF ligger på 10. pladsen i SAS Ligaen med seks point ned til netop Viborg på den forkerte side af stregen.