Nissen tager imod posten
Nu kan du aflevere posten i en jule-drive-in. Det er Østjyllands Postcenter på Stokagervej, der giver muligheden.
17. dec 2008, kl. 13:19
Mere end 30 dage gammel
Selv om vejret er ganske gråt og vådt, så er det d. 24 december om en uge. Så hvis du ikke allerede har gjort det, så er det tid til at tænke på julekort til familie og venner.
Østjyllands Postcenter har gjort det nemmere at komme af med kortene. Postcenteret har opsat en tre meter høj postkasse. Her vil kunderne blive mødt af en nisseklædt postarbejder, der tager imod julekort og breve. Desuden vil han eller hun byde på kaffe og småkager.
Hvis du vil være helt sikker på, at tante Tove eller onkel Ole får dit julekort inden juleaften, så skal du smide kuverten i postkassen inden fredag.