Nina kørte omvej for at få pige sikkert hjem: Hendes tak gjorde mig glad

01:22

Efter 43 års ansættelse kunne Danske Bank ikke bruge Nina Ladefoged mere. Nu er hun dagens kvinde i skysovs hos Arriva, fordi hun natten til lørdag kørte en omvej for at bringe en ung kvinde sikkert hjem.

En ung kvinde uden sko, taske og mobil blev hjulpet hjem af gavmilde medpassagerer og Nina bag bussens rat

En buschauffør kørte natten til lørdag en lille omvej for at bringe en ung kvinde sikkert hjem.

Historien om den lille omvej er siden blevet til en stor historie. Ikke mindst på de sociale medier, hvor historien bare på TV2 ØSTJYLLANDs facebookside er nået ud til knap 400.000 mennesker.

Læs også Buschauffør kørte omvej for at bringe ung kvinde sikkert hjem

Og det er kommet bag på Nina Ladefoged. Det var nemlig hende, der sad bag rattet i rutebil nummer 123.

- Det er kommet bag på mig. Det har været overvældende. Jeg havde ikke troet, at det ville fylde så meget, siger Nina Ladefoged til TV2 ØSTJYLLAND.

Buskørsel faldt i min smag

Nina Ladefoged er 60 år og har kørt bus i 2,5 år.

Før det arbejdede hun i bank i 43 år. Men mens Danske Bank ikke længere kunne bruge hendes arbejdskraft. Sagde de 'ja tak' i Arriva.

Inderst inde havde jeg haft det godt nok med den tak, der kom fra hendes hjerte, da hun steg af bussen.

Nina Ladefoged, buschauffør

- Man kan godt føle, at der ikke rigtig er brug for en. Men jeg var til et møde i fagforeningen. Og så faldt det lige i min smag at køre bus, siger Nina Ladefoged.

Og fredag aften gik turen så i en af de blå rutebiler fra Aarhus Rutebilstation til Ebeltoft over Rønde. Med afgang klokken 00.23. 

- Der kommer en ung pige op i bussen og spørger, om hun kan komme med. Hun har ingen penge. Flere passagerer siger, at de gerne vil betale, så hun får sin billet, siger Nina Ladefoged.

Her er det sidste stop, inden rutebilen kører forbi Skødstrup via Djurslandmotorvejen.Foto: Google Street View

En tur med natbussen koster 60 kroner. Den unge kvinde havde ingen sko, taske eller mobil på sig.

Råbte efter den unge kvinde

Den unge kvinde skal af i Skødstrup nord for Aarhus. Men bussen kører ikke omkring Skødstrup. Sidste stop før Skødstrup er på en øde del af Grenåvej lige før Djurslandmotorvejen.

Her bliver den unge kvinde sat af bussen.

- Hun var egentlig faldet i søvn, så vi får hende vækket. Hun virkede ikke meget beruset, men hun havde næsten ingen tøj på, siger Nina Ladefoged.

Buschaufføren spørger de andre passagerer, om det var ok, at ruten blev ændret en smule.

Læs også Busselskab om chauffør: Hun gjorde det helt rette

- Jeg råbte efter hende, om jeg ikke skulle køre ind forbi Skødstrup, siger Nina Ladefoged.

Det er en ekstra omvej på få minutter.

Hendes tak var nok

Det var især frygten for, hvad der kunne ske den unge kvinde, der fik hende til at lægge ruten om.

- Hvad nu hvis jeg vågnede op næste dag og så, at hun var kommet galt afsted. Så var jeg fri for at tænke på det, siger Nina ladefoged.

Hun har ikke fulgt ret meget med i, hvad der er blevet skrevet om hendes lille omvej med bus 123 en sen nattetime.

- Inderst inde havde jeg haft det godt nok med den tak, der kom fra hendes hjerte, da hun steg af bussen. Det var det, der gjorde mig glad. Men det er også fint, at andre synes, at det var fint, siger Nina Ladefoged.

I videoen øverst kan du høre buschauffør Nina Ladefoged fortælle om episoden.

En anden passagerer i bussen lagde lørdag et opslag på Midttrafiks facebookside om episoden. Det kan du læse herunder:

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig