Nikkede betjent en skalle
32-årig mand er nu varetægtsfængslet
20. nov 2012, kl. 13:51
Mere end 30 dage gammel
En 32-årig mand fra Aarhus Vest blev tirsdag middag fremstillet i grundslovsforhør ved Retten i Aarhus og er sidenhen blevet varetægtsfængslet.
Manden er blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, da han mandag eftermiddag blev tilbageholdt af to vagter i stormagasinet Magasin for at have stjålet parfume.
Den 32-årig mand blev meget aggressiv og voldsom. Og da politiet ankom til stedet lykkedes det ham inde i patruljevognen at nikke en af betjentene en skalle.
Betjenten blev efterfølgende undersøgt på skadestuen, men er uden de store skader.
Manden er nu varetægstfængslet til d. 29. november.