Nielsen mod Moniz: Får presset ny træner første sejr?
Hverken David Nielsen eller Ricardo Moniz har vundet i Superligaen med deres nye mandskab – det kan ændre sig i aften
Der er ingen tvivl om, at det kommer til at slå gnister, når Randers FC tager imod AGF hjemme på BioNutria Park i dag klokken 16.00.
Begge hold har for nyligt skiftet træner, og ingen af de to nye østjyske bekendtskaber har prøvet at vinde i Superligaen endnu.
David Nielsen har taget AGF-fansene med storm, og mange ser ham og hans fandenivoldskhed som det, der skal til, for at få AGF på ret køl igen. Men på bundlinjen står der tre kampe og tre nederlag i hans AGF-tid.
Sidst AGF vandt var den 29. september, hvor FC Helsingør blev slået 5-1 på udebane. Senere samme aften blev Glen Riddersholm informeret om, at han blev opsagt.
I Randers FC valgte Ólafur Kristjánsson selv at gå efter enighed med direktør Michael Gravgaard.
Ind er kommet Ricardo Moniz, som i den grad allerede har vist sig som et interessant bekendtskab. Ingen kan tage fejl af mandens vilje til at vinde – men i Superligasammenhæng er det indtil nu blevet ved viljen.
Hans første kamp i klubben sluttede i raseri og utilfredshed med dommeren efter to udvisninger og et 3-2-nederlag ude mod FC Nordsjælland.
For AGF er Dino Mikanovic tilbage i truppen efter sin omdiskuterede udvisning, der fik AGF til at nedlægge protest. Mikanovic modtog sit andet gule kort for at skubbe til en stol på vej til pause i kampen mod Lyngby, som AGF tabte 2-0.
AGF har ikke slået Randers FC i Superligaen siden den 2. august 2015.
Kampen mellem Randers og AGF begynder klokken 16.00.
De to holds trupper til kampen
Hannes Halldórson
Kasper Enghardt
Johnny Thomsen
Mads Agesen
Joni Kauko
Bashkim Kadrii
Marvin Pourié
Erik Marxen
Frederik Lauenborg
Perry Kitchen
Kevin Conboy
Joel Allansson
Frederik Due
Saba Lobjanidze
Jonas Bager
Nikola Djurdjic
Ibrahima Ndiaye
Marcus Mølvadgaard
Vladimir Rodic
AGF:
26. Aleksandar Jovanovic / 1. Steffen Rasmussen / 2.Dino Mikanovic / 3. Niklas Backman / 4. Daniel A. Pedersen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 9. Kasper Junker / 10. Martin Spelmann / 11. Tobias Sana / 13. Morten 'Duncan' Rasmussen / 14. Jens Stage / 15. Mikkel Rask / 17. Jesper Juelsgård / 19. Mustapha Bundu / 20. Frederik Møller / 21. André Riel / 22. Benjamin Hvidt / 23. Pierre Kanstrup / 28. Søren Gustav Bugge Jepsen
Kilde: AGF.dk og Randersfc.dk