Pige brækkede hoften efter påkørsel: Nu efterlyser onkel vidner

Onklen til den seksårige pige, der blev påkørt har skrevet på facebook. Her efterlyser han vidner til episoden

Shamil Chechen (til højre) er onkel til den seksårige pige, der i går blev væltet om kuld af en knallertkører Foto: Google Maps / privatfoto

Tidligere i dag fortalte vi på tv2oj.dk, om en seksårig pige, der fredag blev væltet omkuld af en knallertkører på Hadsundvej i det nordlige Randers. Knallertkøreren stak herefter af fra stedet.

Det har fået onklen til den seksårige pige til at gå til tasterne og skrive et opslag på Facebookgruppen ’Facebook Randers’. Shamil Chechen skriver om episoden i gruppen, hvor han blandt andet efterlyser vidner til episoden. 

- Hvis han læser mit opslag, så kan det være han får dårlig samvittighed og melder sig selv. Ellers håber jeg på, at nogen har set episoden og ved noget mere, siger Shamil Chechen.

Læs også Efterlyser vidner: Seksårig pige væltet omkuld af knallertkører

Shamil Chechen forklarer, at hele familien er taget på sygehuset, hvor den seksårige lige nu befinder sig.

- Hun er blevet opereret i hoften, som hun har brækket, siger Shamil Chechen.

Politiet søger vidner
Shamil Chechen har efterlyst vidner på facebook. Politiet har også skrevet ud og efterlyst vidner til episoden.

Det var her på Hadsundvej i det nordlige Randers, at den seksårige pige blev væltet omkuld Foto: Google Maps

 De oplyste, at knallertkøreren kørte på en sort eller mørk knallert med hvid skrift. Han var iført sort tøj og mørk hjelm med skrift. 

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114. 

Herunder kan du se Shamil Chechens opslag på Facebookgruppen Facebook Randers: