Nicki Sørensen cykler i Hadsten

Den danske cykelrytter kæmper lige nu med de franske bjerge og et dårligt knæ, men efter Tour de France er næste stop Hadsten.

Årets eneste danske rytter ved Tour de France, Nicki Sørensen fra CSC Saxo Bank, arbejder lige nu hårdt i rollen som hjælperytter i det traditionsrige cykelløb.

Men når touren slutter, får han en ny rolle som stjerne.

Arrangørerne bag Hadsten Bank Grand Prix har netop offentliggjort, at Nicki Sørensen er med, når løbet har start den 28. juli - dagen efter sidste etape i Tour de France.