Ni-årig fik lussinger i klasselokalet
37-årig far gik ind i århusiansk klasselokale, fordi han ville hævne, at hans søn var blevet slået på.
15. sep 2009, kl. 11:18
Mere end 30 dage gammel
Den 37-årige mand opsøgte mandag den ni-årige dreng på en folkeskole i Århus-forstaden Brabrand.
Drengen blev tildelt flere lussinger, inden manden igen forlod klasselokalet.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen fra skolen mandag eftermiddag, og den 37-årige kan nu forvente en sigtelse for vold.
Årsagen til episoden er ifølge politiet, at den 37-årige var vred over, at den ni-årige tilsyneladende tidligere har slået mandens søn.