Nervøs passager: Unge drenge truer og tyranniserer i bybus

Flere gange har en buspassager oplevet, at en gruppe drenge af anden etnisk herkomst end dansk skaber uro i en bybus i Aarhus.

Busselskabet Aarhus Sporveje står for driften af de gule bybusser i Aarhus. Foto: Flemming Krogh - Ritzau Scanpix

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for jeg vil gerne prøve at stoppe dem, men jeg er så bange for, at de kommer efter mig.

Sådan lyder det fra en nervøs buspassager, der næsten dagligt gør brug af bybusruten 4A, der kører fra Brabrand til Tranbjerg og Viby. Han oplever alt for ofte, at en gruppe unge drenge tyranniserer bybussen.

Jeg stod med mine to børn på otte og tolv år, som begyndte at græde, og jeg blev selv bange, så jeg ville hellere gå væk.

Ofer Attias, buspassager

- Det er en katastrofe at køre med 4A. Der er høj musik, de råber og skriger, larmer og slås, fortæller Ofer Attias, der ofte bruger bybusserne i Aarhus, fordi han ikke længere kan køre bil selv. 

Læs også Unge hærger bybusser: Chauffører er for bange til at gøre noget

Og i går blev det for meget for passageren, da han havde sine børn med i bussen.

- Jeg stod med mine to børn på otte og tolv år, som begyndte at græde, og jeg blev selv bange, så jeg ville hellere gå væk, siger Ofer Attias.

I denne situation spytter en passager en chauffør i hovedet.

Han mener, at det er den samme gruppe af unge drenge, der huserer i bybussen.

- Det er de samme otte drenge, jeg for det meste ser. De er 12 til 14 år, og så er de ikke danskere (red. af anden etnisk baggrund), siger han.

Læs også Buschauffør var plørefuld: Sådan kontrollerer busselskaberne deres ansatte

Ryger, spytter og sviner

Ofer Attias fortæller også, at de unge drenge er ligeglade med både inventaret og de andre passagerer i bussen.

Det er på én eller anden måde sådan, at der er flere og flere episoder, hvor folk ryger i busserne.

Bjarne Larsen, Busselskabet Aarhus Sporveje

- De begynder at spytte på stole og vinduer, og de ryger cigaretter i bussen, smider skrald over det hele, og i går blev en gammel dame nødt til at flytte sig til et andet sæde, siger han.

Det er i bybus 4A, der kører mellem Brabrand og Tranbjerg, at Ofer Attias ofte ser unge drenge, der skaber uro.

Og selvom chaufføren ved episoden i går forsøgte at stoppe situationen, hjalp det hele ikke, siger buspassageren.

- Chaufføren stoppede bussen midt på vejen og bad dem om at stoppe, men de var ligeglade og truede ham bare og begyndte at grine ad ham.

Tillidsrepræsentanten for Busselskabets Station Syd, Anita Nørgaard, fortæller til TV2 ØSTJYLLAND, at hun dagligt hører om grupper af unge personer, der terroriserer i bybusserne. Læs mere om det her.

Læs også Spritstiv buschauffør kørte ind i et træ: Passager stoppede bussen

Ikke første gang

Hos Busselskabet Aarhus Sporveje kan man nikke genkendende til episoder som den i går i bybus 4A, som Ofer Attias beskriver.

- Der har de seneste måneder været uro i det område og bøvl med grupper af unge, siger HR- og kvalitetschef hos Busselskabet Aarhus Sporveje, Bjarne Larsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

04:33

VIDEO: Chaufførerne i de gule bybusser i Aarhus skal finde sig i lidt af hvert på deres job. Indslaget er fra 29. januar i år.

Luk video

Han fortæller, at chaufførerne indberetter til busselskabet lige så snart, der er episoder, som kan virke utrygge urolige, men at de ikke altid kan stoppe situationerne selv.

- Det er forskelligt, hvor meget chaufførerne kan klare. Nogle beder folk om at forlade bussen, mens andre taler til dem over mikrofonen og andre igen satser på, at det går over. Det kommer jo meget an på, hvor meget chaufførerne føler, de kan håndtere, siger HR-chefen.

Spytklat i ansigtet af to passagerer, hvor den ene tager kvælergreb, mens den anden tæsker løs på mig, stenkast, verbale overfald. Jeg har prøvet det hele.

Hans Horsten, buschauffør

Noget af det, han især oplever som et problem, er rygning i busserne.

- Det er på én eller anden måde sådan, at der er flere og flere episoder, hvor folk ryger i busserne. Om det så er, fordi de tror, at e-cigaretter er lovligt, ved jeg ikke, men al rygning i busser er forbudt, fastslår han.

 

Aarhus Sporveje er derfor opmærksomme på problemet og fortæller, at et bredt samarbejde skal være med til at mindske urolige situationer.

- Vi har et stærkt samarbejde med politiet, SSP, natteravnene, Midttrafik og gademedarbejdere, så vi kan få løst problemerne. Og hvis der er lidt for mange episoder, tager vi ud på skoler for at fortælle, hvordan man skal opføre sig i busserne, siger han. 

Buschauffør bliver spyttet og slået på

Tidligere i år fortalte TV2 ØSTJYLLAND om buschauffør Hans Horsten, der flere gange har oplevet, at han på sit arbejde er blevet spyttet på, slået og råbt af så mange gange, at han ikke længere tæller.

- Spytklat i ansigtet af to passagerer, hvor den ene tager kvælergreb, mens den anden tæsker løs på mig, stenkast, verbale overfald. Jeg har prøvet det hele, sagde han i januar til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Buschauffører må finde sig i spytklatter, kvælertag og stenkast

Selvom buschauffør Hans Horsten oplever konflikter, er han rigtig glad for sit job – og føler sig næsten helt tryg.

- Jeg er 99,9 procent tryg, når jeg går på arbejde. Ikke 100 procent. Det bliver jeg nok aldrig, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

06:12

VIDEO: Hvis du skal ud og køre bus, skal du kunne være 100 procent sikker på, at chaufføren ikke er påvirket af alkohol. Flere busselskaber laver indmødekontrol eller monterer alkolås i busserne for at undgå spirituspåvirkede chauffører. I går gik det galt, da en chauffør fra Aarhus Sporveje kørte ind i et træ og forlod bussen. Han blev senere anholdt og sigtet for spirituskørsel i bus. Hos Aarhus Sporveje bruger de ikke indmødekontrol eller alkolåse. Selskabet laver stikprøvekontroller, og det rækker fint, lyder det fra direktøren.

Luk video