Nephew på toppen af Aros: - Det er tåbeligt og sjovt at prøve

Mens publikum var placeret i regnbuen med hovedtelefoner på, gav Nephew koncert udenfor på taget af Aros

03:09

VIDEO: Nephew gav torsdag minikoncerter på taget af kunstmuseet Aros i Aarhus.

Bandet Nephew gav i dag en noget anderledes minikoncert.

Koncerten foregik i det fri på taget af kunstmuseet Aros i Aarhus Midtby.

Mens publikum stod indenfor i Olafur Eliassons "Your Rainbow Panorama" med hovedtelefoner på, stod Nephew ude i det fri på kunstmuseets tag.

Nephew på toppen af Aros.

Anledningen var, at bandet er i gang med at udgive et album, der udkommer i årstider. I dag var det forårsdelen, der var premiere på.

- Det er spændende at prøve at spille i en ny form. Det er sindssygt besværligt, og det regner og blæser. På sin vis er det super tåbeligt, men også bare skide sjovt at prøve. Måske er det også sjovt for publikum at høre musik i en ny form, siger Simon Kvamm til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også I dag uddeles gratis billetter: Oplev Nephew på toppen af Aros

Albummet hedder Ring-i-Ring.

- Vi arbejder med at tingene går i ring. Ligesom årstiderne, og ligesom vi også selv gør. Vi er jo et gammelt band, som har eksisteret i rigtig mange år. Men på nogle områder er vi også et helt nyt band med et nyt medlem, siger Simon Kwamm.

01:35

VIDEO: Marie Højlund har spillet med Nephew i et års tid. Efterhånden fandt hun og bandet ud af, at det var en god ide, at hun blev medlem. Her kan du høre, hvordan det har været for hende at blive medlem af Nephew. 

Luk video

Base i Aarhus

Nephew begyndte i Aarhus for knap 22 år siden. 

- Det er her, at vi har base. Det betyder meget, at vi står og kigger ud over Aarhus, når vi står og spiller vores nye sange, siger Simon Kvamm.

En gang imellem er det godt at gøre noget, der er meningsløst. Det siger dronningen også.

Simon Kvamm, Nephew

Han håber, at publikum med koncerten på Aros lægger mærke til nogle andre ting, end man normalt gør, når man går til koncert.

- Vi fryser, og det er dyrt at producere for os. Det er helt meningsløst. Men en gang imellem er det godt at gøre noget, der er meningsløst. Det siger dronningen også, siger Simon Kvamm.

Billetterne til minikoncerterne på Aros var gratis og blev revet væk på under ét minut.

Billetterne til minikoncerterne på Aros var gratis og blev revet væk på under ét minut, da de blev frigivet den 19. april. I alt spillede Nephew tre nye numre på taget af kunstmuseet.

Nephew udgav i vinter de første tre numre på ep'en Vinter-i-Ring.

Læs også Nephew spiller på taget af ARoS: Billetter revet væk på under ét minut

Næste gang, der kommer nye sange fra bandet, bliver i forbindelse med sommerens koncert på Roskilde Festival. De nye sange tager udgangspunkt i sommeren.

Sidste omgang kommer til efteråret, så der kommer til at være en færdig plade klar, når bandet spiller til de to helt udsolgte arenakoncerter i Herning og København.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Simon Kvamm.

SE KONCERTEN

Se koncerten på toppen af Aros på Nephews facebookside.