Nephew donerer hit
Rockgruppens musikvideo 'The Danish Way to Rock' kan opleves på Bisbetorv
Det østjyske rockband Nephew går nu også ind i kampen for mere tolerance.
Det gør de ved at donere deres sang The Danish Way to Rock til 'Aarhus hylder tolerencen?-koncerten, der bliver afholdt onsdag eftermiddag på Bisbetorv i Aarhus midtby.
Arrangementet, der vil blive afholdt her på Bispetorv er tænkt som en reaktion på den demonstration, den højreekstreme organisation, Danish Defence League, har planlagt i Aarhus d. 31 marts.
En sang om tolerence
Nephew ville gerne selv have været til stede i Århus i morgen, men de er studiet og i fuld gang med at indspille en ny plade.
Derfor vil hittet formentlig kun kunne opleves på storskærm i form af en gruppens musikvideo.
Ifølge forsanger Simon Kvamm, har sangen, der oprindelig var tænkt som en hyldest til det danske fodboldlandshold, i flere tilfælde været misbrugt i politisk sammenhæng.
- I Nephew vil vi gerne dedikere 'The Danish Way to Rock' i denne sammenhæng, fordi vi tror på, at den danske måde at rocke på er gennem generøsitet og tolerence, siger forsanger Simon Kvamm til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Arrangementet forgår kl. 16-18 i morgen.
Nedenfor kan du se den donerede musikvideo: