- Nemt, når jeg er på indkøb
Kunderne fravælger bagerne
Bagerne i Østjylland må på stribe slukke for ovnene. På bare fem år er er hver tredje østjyske bager lukket.
Tankstationer og discount-butikker har meldt sig som nye konkurrenter, når det gælder salg af frisk brød.
Hos de kunder TV 2 | ØSTJYLLAND i dag har talt med, er der flere grunde til, at de vælger at købe deres kager og brød i for eksempel et supermarked frem for et traditionelt bageri.
Det er blandt andet et spørgsmål om pris, tilgængelighed og kvalitet.
- Det er nok, fordi det er nemt i forbindelse med mine indkøb. Jeg synes, de har noget godt brød, og så synes jeg også, at de ikke er så dyre, siger Lea Dyhr.
Se interviewet med Lea Dyhr øverst i artiklen, hvor hun fortæller, hvorfor hun i stigende grad fravælger bagerbutikkerne og køber brød i supermarkedet.