Nej tak til Tunø

Aarhus Kommune vil ikke udvide kommunegrænsen

De 103 beboere på Kattegat-øen Tunø skal ikke regne med at blive indlemmet i Aarhus Kommune.

Det er meldingen fra Socialdemokraterne i Aarhus.

- Det er ikke mere end et par år siden, at der skete en fordeling i forbindelse med kommunalreformen, og der blev der også taget specifik stilling til øerne. Så som udgangspunkt har Aarhus Kommune ingen ambitioner om at udvide territoriet, siger formand for Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) til JP Aarhus.

Et flertal af beboerne på Tunø ønsker at skifte Odder Kommune ud med Aarhus Kommune. Årsagen er, at de er utilfredse med udsigten til forskellige service-forringelser.

Odder Kommune har blandt andet fyret øens sygeplejerske med virkning fra 1. maj.

Læs også: Oprør på Tunø