Nedtur for Bakken Bears

Bakken Bears tabte til Sisu i den anden finalekamp om det danske mesterskab i basketball.

Århusianske Bakken Bears formåede ikke at tage stikket hjem, da klubben tirsdag aften mødte Sisu i den anden finalekamp om det danske mesterskab.

Bakken var foran i stort set hele kampen, men til sidst formåede Sisu at indhente århusianserne og sikre sig uafgjort 87-87 i den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid var københavnerne suveræne og vandt en forholdsvis sikker samlet sejr på 106-99.

Det danske mesterskab afgøres over fem kampe. Indtil videre er stillingen 1-1.